Hvis du oplever problemer med at bruge en app på en Kindle Fire-enhed, så prøv følgende:
Der er yderligere hjælp at hente på det officielle Amazon-websted.
Bemærk: Følgende fremgangsmåder til problemløsning gælder også for apps, der ikke længere leveres opdatering til og som er overgået til legacy-status. Hvis problemløsningen ikke fungerer, er det sandsynligt, at legacy-appen ikke længere virker som tilsigtet på enheden.
1. Udfør en tvungen lukning af appen samt andre apps, der kører i baggrunden
- Stryg nedad øverst på skærmen for at få vist "Menuen". Du kan også få vist menuen ved at trykke på tandshjulsikonet øverst til højre.
- Tryk på "Mere" for at få vist Indstillingerne, og vælg derefter "Apps".
- Tryk på "Filtrer efter" i rullemenuen øverst på skærmen, og vælg derpå "Åbne apps".
- Vælg den app, du vil lukke, og tryk derefter på "Gennemtving stop".
- Tryk på OK, og vælg derefter "Ryd data". Tryk på OK igen for at bekræfte.
- Gentag trin 4 og 5 for de andre apps, du vil lukke.
2. Genstart enheden
- Hold tænd/sluk-knappen nede i nogle få sekunder, indtil du ser meddelelsen "Vil du lukke din Kindle ned?".
- Tryk på Luk ned.
- Efter at enheden er lukket helt ned, skal du trykke på tænd/sluk-knappen for at sarte den op igen.
- Når den er startet op igen, så prøv at åbne appen igen.
3. Opdatering af appen
- Tænd din Kindle Fire, og tryk derefter på "Apps" øverst på skærmen.
- Tryk på "Butik" øverst til højre, og tryk derefter på "Menu" i bunden af skærmen.
BEMÆRK: Hvis du bruger en nyere Kindle Fire, kan menuikonet være placeret øverst til venstre eller nederst til højre.
- Tryk på "App-opdateringer" nederst på skærmen. Der vises en liste over alle apps, der skal opdateres.
- Tryk på "opdater" ved siden af den app, du ønsker at opdatere.
4. Opdater enhedens software
Automatisk download og installation af softwareopdateringer:
Enheden skal være fuldt opladt og have forbindelse til et wi-fi-netværk, før du kan downloade softwareopdateringen.
- Stryg nedad øverst på skærmen, og tryk derefter på "Indstillinger".
- Tryk på "Enhedsvalg", og tryk derefter på "Systemopdateringer".
- Tryk på "Kontrollér nu" – hvis der findes en opdatering til din Fire, downloades den automatisk.
- Når opdateringen er blevet downloadet, skal du trykke på "Opdater".
Enheden genstartes under softwareopdateringen. Efter at den er genstartet, vil du kunne se meddelelsen "Installerer systemopdatering" på skærmen.
Manuel download og installation af softwareopdateringer:
Klik her for at gå til Amazons supportwebsted, hvor du kan finde en detaljeret fremgangsmåde til manuel installation af opdateringer på en Kindle Fire.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.